Magt får chefen til at tro, at han er klogest

Chefers position giver dem behov for at rette på dit arbejde, viser forskningen. Udnyt den viden og indret dit arbejde efter det, lyder rådet fra trivselsekspert Jon Kjær Nielsen, som blandt andet opfordrer til, at dine opgaver indeholder tydelig fejl, han kan rette i.

Du har knoklet med en rapport i dagevis. Tal og data er tjekket en ekstra gang og du har tilmed bedt din fagkollega læse den igennem for at fange eventuelle mangler. Der burde ikke være en finger at sætte nogen steder.

Sidste stop er en godkendelse hos chefen, men han er ikke videre imponeret. Der skal ændre noget hér og noget andet dér, før den er god nok.

Tid til at få en ny chef? Se, hvem der mangler folk på Jobfinder.

Du tager en dyb indånding og gør klar til den diskussion med chefen, som risikerer at ende i en konflikt, fordi chefens forslag ikke giver meget mening fagligt set. Temmelig irriterende mildt sagt, men også forudsigeligt, forklarer Jon Kjær Nielsen, der er ekspert i arbejdsglæde og har skrevet flere bøger om emnet.

»I psykologien er det dokumenteret, at magt og indflydelse får chefen til at mene, at han eller hun er dygtigere end medarbejderne og derfor har pligt til at udøve indflydelse derefter. Der opstår derfor nemt en konflikt, når en medarbejder afleverer et rigtig stærkt stykke arbejde, men alligevel er nødt til at lægge arm med chefen, som har et stærkt behov for at sætte sit aftryk,« forklarer Jon Kjær Nielsen.

Læs også: Chefkolleger stoler ikke på hinanden

Jon Kjær Nielsen henviser til den såkaldte Dunning-Kruger effekt, som to amerikanske psykologer fra Cornell University står bag:

»De to psykologer har påvist, hvordan inkompetente personer ikke kan se deres egen inkompetence, og derfor overvurderer egne evner, samtidig med, at de ikke genkender ægte talent i andre. Det kan føre til chefer, der blander sig i situationer, hvor det er helt håbløst,« forklarer han.

Når chefen blander sig, handler det også om, at mennesker med magt i en vis udstrækning opfører sig på en måde, der minder om folk, som er ramt af en skade i hjernens frontallapper og derfor har mindre empatien for andre, påpeger Jon Kjær Nielsen.

Han henviser blandt til andet den amerikanske Berkeley-professor Dacher Keltners studier af, hvordan magt fører til uforskammet adfærd.

»Mennesker i magtpositioner opfører sig mere egoistisk, og mener, at de har mere ret end andre,« siger Jon Kjær Nielsen.

Læs også: Ledelsesrådgiver: Moderne ledelse er livsfarlig

Konflikten mellem medarbejder og chef bliver ifølge Jon Kjær Nielsen forstærket af, at der på mange arbejdspladser hersker en nulfejlsmentalitet blandt medarbejderne:

»Mange medarbejdere har det dominerende karaktertræk, at de er så omhyggelige og velovervejede, at de aldrig kunne finde på at aflevere noget arbejde, som de ikke kan stå fuldstændigt inde for. Når arbejdet er færdigt, er hver en sten vendt, og derfor rammer det så meget desto hårdere, når chefen - indimellem ubegrundet - kritiserer arbejdet,« siger Jon Kjær Nielsen.

Tre gode råd

Alene bevidstheden om de psykologiske magtmekanismer kan være med til at mindske konsekvenserne af den, vurderer Jon Kjær Nielsen, som her giver tre gode råd til at undgå chefens uvelkomne indblanding:

  • Involver chefen og gå i dialog om opgaveløsningen, inden du er 100 procent færdig. På dem måde kan du samtidig drage nytte af hans eller hendes gode råd undervejs. Dermed undgår du også chefens røde streger, når du tror, du er færdig. Endelig slipper du for den stress, der kan være forbundet med at skulle aflevere et perfekt stykke arbejde.

Hvis din chef mod forventning ikke gider involvere sig, når du beder om hans indspark, må du forvente, at han er mindre kritisk over for resultatet. Er han ikke det, men skyder det ned efterfølgende, er det på tide at kigge efter en ny chef.

  • Væn dig af med tanken om, at dit arbejde skal være helt perfekt. Fremlæg noget næsten færdigt og få input. Ofte bruger man som medarbejder alt for lang tid på de sidste fem procent.

  • Med lidt snilde kan du indlægge nogle oplagte ændringsmuligheder, som fjerner chefens opmærksomhed fra andre dele af arbejdet. Du kan f.eks. nøjes med at skitsere et diagram. Det giver chefen mulighed for at sætte sit præg på diagrammet. Du kan ’glemme’ at rette en detalje, som er nævnt tidligere. Når den falder chefen i øjnene, retter du den straks. Advarsel: Vær opmærksom på, at denne tilgang kan betragtes som noget manipulerende.

Hør professor Dacher Keltners fortælle, hvordan magt fører til dårlig adfærd og følelsen af at være bedre end andre: