Greencard-spild: »Danske virksomheder ser ikke det guld, der ligger for deres fødder«

Iranskfødte Mozhgan Gerayeli har selv investeret tid og penge i at hjælpe greencard-holdere med at komme ind på det danske arbejdsmarked. Virksomheder ser ikke det guld, der ligger for fødderne af dem, mener den danskuddannede softwareingeniør.

Ingeniører og andre højtuddannede udlændinge, der kommer til Danmark, mangler ofte forståelse for deres egen situation og de muligheder de har i Danmark. Men de politikere og virksomheder, der er fortalere for greencard-ordningen, har i mange tilfælde også svært ved at skelne mellem indvandrere, asylansøgere og folk med det grønne kort. Det mener Mozhgan Gerayeli, danskuddannet softwareingeniør med iranske rødder:

»Der er en meget stor grad af uvidenhed om disse kandidaters muligheder hos virksomhederne. Arbejdsgiverne har gennem en lang periode efterspurgt netop de kompetencer, som kandidaterne besidder, men desværre kniber det med at få øjnene op for det guld, der ligger lige for fødderne af dem,« siger hun.

Kniber det med entusiasmen på jobbet? Find et nyt på Jobfinder.

Det seneste lille års tid har hun hjulpet højtuddannede udlændinge med greencard til at forstå Danmark, danskere og danske virksomheder – og hjulpet virksomheder med at rekruttere udenlandske arbejdskraft gennem sit managementfirma Mozhi Consulting:

»Det er vigtigt for mig at få frem i lyset, at disse mennesker selv betaler for deres ophold i Danmark,« understreger hun.

Læs også: Sådan skal de dygtige ingeniører lokkes til landet

Kimen til arbejdet med folk på greencard blevet lagt, da Mozhgan Geraylei mødte en greencardholder med samme iranske baggrund som sig selv.

På det tidspunkt havde hun i et par år haft sit eget firma med coaching og forretningsudvikling, men det var svært at få virksomheden i gang:

»Da jeg mødte en greencardholder, som både var arbejdsduelig og veluddannet – og alligevel ikke kunne få et job, følte jeg pludselig, at det var skæbnen, at jeg skulle hjælpe hende og andre ind på arbejdsmarkedet,« fortæller hun.

Som tænkt så gjort. Tanken blev til Projekt Brobygning, hvor greencard-holdere får hjælp til at knække kulturkoden. Mange af de ting, vi tager for givet i Danmark, kan nemlig være en stor barriere for folk fra andre kulturer.

Mens det virker troværdigt med et åbent og direkte blik i Danmark, er det f.eks. meget uhøfligt med direkte øjenkontakt i Iran.

Læs også: Mozhgan fik 300 afslag på ingeniørjob, men så skiftede hun navn

Hvordan en ansøgning skal skrues sammen, er bestemt heller ikke naturgivent. I Danmark skal den helst ikke fylde mere end en sides penge, men mange udlændinge er vant til at skulle sætte mange ord på deres ansøgning:

»Danskere har ikke tid til en lang smøre – og bliver også mistænksomme, hvis ansøgningen er for omfattende, for hvorfor har de behov for at skrive så meget,« forklarer hun.

Som det allerførste bliver deltagerne på brobygningsforløbet screenet for at afklare styrker og svagheder. Herefter bliver der sat et individuelt forløb i gang ud fra den enkeltes behov. En del af forløbet foregår som workshop for hele holdet, og hvor de gennem en række øvelser for en forståelse for fordelene ved teamarbejde. Det er særligt vigtigt, når man arbejder med folk med f.eks. mellemøstlig eller asiatisk baggrund, fordi de generelt ikke er vokset op med projektarbejde. Herudover øver de jobsamtaler, fortæller hun:

»De lærer at fortælle om deres kompetencer ud fra konkrete opgaver og jobs -– i stedet for blot at remse deres cv op, som mange af dem er vant til fra hjemlandet,« fortæller hun.

Læs også: IDA om udvisning af it-ingeniør: »Det virker helt åndssvagt«

Mozhgan Gerayeli opfatter sin iranske baggrund som et stort plus. Ikke blot fordi hun har nemmere ved at se, hvor den danske kultur kan være en udfordring for udlændinge, men også fordi det giver hende større spillerum:

»I mange lande er det kutyme at komme et par timer for sent, men den går jo ikke i Danmark. Det kan være svært at forstå for nogle, men da to af kursisterne kom halvanden time for sent, var jeg meget hård ved dem. Det accepterede de, og jeg kan tillade mig den slags. Med min etniske baggrund ville det være unaturligt at kalde mig racist,« siger hun.

Foreløbig har Mozhgan Gerayeli investeret tid og penge i projektet, men hun håber, at der kommer så meget fokus på arbejdet, at der kan bevilges støtte til hendes projekt fra fonde eller fra det offentlige:

»Mit motto er at skabe vækst og bedre integration, fordi jeg føler, jeg står i gæld til Danmark. Jeg vil så gerne bidrage til at skabe positive indtryk og historier om os indvandrere, da mediebilledet ofte har fokus et helt andet sted. Med dette projekt vil vi kunne bidrage til en bedre integration til fordel for alle parter,« understreger hun.