Danmarks sejeste ingeniør: Det bliver min største udfordring i 2016

Andreas Laustsen afslutter sin ph.d. og satser nu på en international karriere. Hør, hvad han og den nyuddannede ingeniør Peter Ladegaard Larsen, der nu supplerer sin ingeniøruddannelse med et svendebrev som finmekaniker, anser for den største og mest spændende opgave i det nye år.

»Jeg er klar til at rejse ud, hvis der byder sig internationale muligheder«

Andreas Laustsen blev i 2014 kåret som Danmarks sejeste ingeniør i konkurrence med 60 indstillede kandidater. Andreas Laustsen har været med til at stifte to biotekvirksomheder, ligesom han er tidligere leder af organisationen Biotech Academy, der udvikler teknologibaseret undervisningsmateriale til gymnasieelever i blandt andet biologi, bioteknologi og kemi. Som led i sin ph.d. har han studeret slangegift på et af verdens førende modgiftcentre i Costa Rica og senest tilbragt et halvt forskningsår på Cambridge.

Skal din karriere op i gear i 2016? Tjek Jobfinder.

I foråret 2016 afslutter jeg min ph.d., og skal jeg fortsætte min forskerkarriere, kræver det, at jeg skaffer penge til min forskning. Indhentning af forskningsmidler bliver uden tvivl min største udfordring de kommende måneder. Modgiftsforskning er en dyr affære, og jeg skal gerne ud at hente nogle millioner kroner hjem for at kunne accelerere forskningen.

Andreas Laustsen afslutter sin ph.d. i 2016 og håber at skaffe penge til at fortsætte sin forskerkarriere.

Læs også: Danmarks sejeste ingeniør: »Du skal turde stikke hovedet frem«

Taget i betragtning, at de danske forskningsinstitutioner har været ramt af massive besparelse de senere år, senest med efterårets finanslov, er jeg forberedt på at skulle lægge et stort arbejde i mine ansøgninger. Det bliver ikke nemt at skaffe så stort et beløb, og jeg kan blive tvunget til at tænke i muligheder uden for Danmark. Personligt er jeg klar til at rejse ud, hvis der byder sig gode internationale muligheder.

Behov for startkapital

Min drøm er at få etableret en forskningsgruppe inden for toksiner og modgift bestående af top­motiverede danske og internationale forskere. Jeg er allerede i kontakt med flere både unge og ældre forskere, som jeg ved, ville være fantastiske samarbejdspartnere. Mennesker, der er lige så motiverede som mig i forhold til at gøre noget ved slangebidsproblematikken i verden. I den akademiske verden skal man kæmpe hårdt for at bevise sit værd. Der sidder en række dygtige forskere rundt omkring, som man er i konkurrence med. Vil man tages seriøst, er det vigtigt at kunne levere gode resultater hurtigt.

Hvis jeg kunne samle nogle af de mange dygtige forskere, jeg kender inden for modgiftsforskning, ved jeg, at vi sammen kunne opnå stærke faglige resultater. Mit mål for 2016 er at påbegynde det arbejde, men det kræver startfinansiering.

»Det kunne være skægt, hvis de implementerer det, jeg laver«

Peter Ladegaard Larsen blev diplom­ingeniør i Proces og Innovation i 2015. Som led i sin uddannelse var han i praktik hos produktudviklingsfirmaet Kapacitet, og her gik det op for ham, at han manglede fingerspidsfornemmelse for produkterne, og at man ofte lærer mere ved at stå med en prototype end ved at regne mere på den. Derfor undersøgte han mulighederne for at stå i lære som finmekaniker. I august begyndte han som lærling hos Elos Medtech Pinol, der udvikler og fremstiller produkter til medicinsk brug.

I 2016 skal jeg to gange ti uger på erhvervsskole i Ballerup – det bliver anderledes, end jeg er vant til, og jeg er spændt på, om folk er lige så engagerede som på ingeniørstudiet.

Photo: Lasse Gorm Jensen

Jeg ser mest frem til at komme i gang med mit H2-projekt, hvor man skal bygge en mekanisk motor. Jeg vil gerne bygge en Stirlingmotor og optimere lidt på den. En Stirlingmotor kører på forskellen mellem kulde og varme, og jeg har planer om at bygge en, der kører på forskellen mellem temperaturen over og under jorden. Det er en idé, jeg fik helt tilbage i fysiktimerne på HTX, som jeg nu får prøvet af.

Læs også: Nyuddannede ingeniører: Nu vil vi være finmekanikere

Det er sikkert noget, jeg godt kunne have lavet uden min ingeniøruddannelse, men så havde det været en standardmodel, som andre har lavet før, og ikke noget, jeg selv udvikler. Kombineret med min finmekanikerkunnen kan jeg nu af- eller bekræfte, om ideen holder i praksis.

Min lærlingetid er overstået juli 2018, for jeg prøver at korte den ned fra fire til to et halvt år. Når jeg er udlært, har vi snakket om, at jeg måske kan fortsætte her som ingeniør. Det vil jeg rigtig gerne, fordi jeg godt kan lide stedet. Som nyuddannet er det også lidt betryggende at have et jobtilbud. Nu må vi se, hvad der sker, når vi kommer tættere på.

Hænderne mangler

Jeg er utrolig glad for, at jeg valgte at gå i lære som finmekaniker. Det med at bruge hænderne og skabe et produkt har manglet under ingeniør­uddannelsen, hvor det har handlet om koncepter og været meget teoretisk.

Som mit grundforløbsprojekt har jeg lavet et værktøj, der forhåbentlig kan optimere og effektivisere en graveringsmaskine herude. Det kunne være skægt, hvis de implementerer det, så jeg har lavet noget, der skaber værdi for virksomheden – frem for at lave et vindejern, de allerede har. Jeg kunne godt have fået samme idé, hvis jeg kun var ingeniør, men jeg havde ikke vidst, hvordan den skulle udføres uden min grundviden fra lærlingeuddannelsen. Det er bare endnu et bevis på, at det var den rigtige beslutning, jeg traf.

Seneste job

.Net developer Trifork A/S
Produktchef Unipak A/S