Danmarks sejeste ingeniør: »Du skal turde stikke hovedet frem«

Som barn måtte han ikke få det lille kemiker-sæt i julegave. Nu er Andreas Laustsen kåret som Danmarks sejeste ingeniør.

Først var han lovende kandidat. Dernæst blev han udvalgt som én af seks stærke finalister. Og i dag løber Andreas Laustsen så med titlen som Danmarks sejeste ingeniør.

Den 27-årige kemiingeniør, biotekentreprenør og ph.d.-studerende har store forventninger til, hvad prisen skal bruges til:

Vil du videre i din karriere? Tjek Jobfinder.

»Ud over at det er en personlig ære at blive anerkendt for sit arbejde, så er jeg overbevist om, at det her vil give medvind til min forskning. Slangebid er kendt for at være den mest negligerede af alle negligerede sygdomme, så prisen og opmærksomheden om den vil forhåbentlig kunne sikre os flere midler og dermed gavne forskningen,« siger han.

Andreas Laustsen befinder sig i øjeblikket i Costa Rica, hvor han som led i sin ph.d. forsker i slangegift på Instituto Clodomiro Picado.

Efter en kort tænkepause over Skype-forbindelsen fra Costa Rica, hvor Andreas Laustsen frem til marts studerer slangegifte som led i ph.d.en, tilføjer han:

Jeg plejer at joke med, at jeg egentlig er født ingeniør, men først blev anerkendt som det i 2012.Andreas Laustsen, civilingeniør, ph.d. og vinder af konkurrencen Danmarks sejeste ingeniør.

»Anerkendelsen vil uden tvivl også tænde en gnist i de unge studerende, som jeg har tilknyttet projektet, fordi de kan se, at man ikke løber panden mod en mur, bare fordi man kaster sig over et område, som ikke har så stor bevågenhed. Jeg håber, det vil give flere modet til at følge det, de virkelig brænder for.«

Det lille kemiker-sæt

Som 27-årig har Andreas Laustsen allerede tilbagelagt et livsforløb, der må gøre mange ingeniørkolleger forpustede: civilingeniør fra DTU med et karaktersnit på 12. Medstifter af to biotekvirksomheder og med yderligere to på vej.

Undervejs har han som barn boet tre år i Seattle og senere et år i Australien, hvor han som angiveligt den eneste dansker har krydset landets ørken alene. Senest har han boet et halvt år i Paris som led i kandidatgraden, og frem til marts forsker han som nævnt i Costa Rica:

»Det har nok altid ligget i kortene, at jeg skulle blive ingeniør. Jeg plejer at joke med, at jeg egentlig er født ingeniør, men først blev anerkendt som det i 2012 (året, hvor han blev kandidat, red.).«

Og inspirationen kommer ikke langvejs fra:

»Min far er kemiingeniør fra DTU og i dag biotekentreprenør. Der er altid kommet mange ingeniører i vores hjem, og der er blevet talt om nogle virkelig spændende projekter - både inden for forskning og business development. Det har nok påvirket mig mere, end jeg har lagt mærke til,« siger han og afviser, at han på nogen måde er blevet pushet hjemmefra. Tværtimod faktisk:

»Jeg kan huske, at jeg som lille var ovre hos en kammerat, der havde fået det lille kemiker-sæt. Det ønskede jeg mig brændende i julegave, men min far nægtede at give mig det, fordi han ikke ville præge mig for meget. Det lykkedes så ikke helt alligevel. Heldigvis ikke.«

Drømmen om moderne modgift

Det ene af Andreas Laustsens to biotekfirmaer hedder VenomAb og forsker i at udvikle moderne modgift mod slangebid. På verdensplan bliver skønsmæssigt fem millioner mennesker årligt bidt af slanger, hvilket koster op mod 100.000 af dem livet og fører til flere gange så mange amputationer.

Alligevel er forskningen i modgifte begrænset:

»Der findes typisk 30-50 forskellige toksiner i en slangegift, og jeg er nu i færd med at dele giften op i disse komponenter for at undersøge, hvilke toksiner det er medicinsk relevant at neutralisere med en modgift.«

Firmaets ambition er at bidrage til at udvikle og markedsføre en moderne modgift i løbet af de næste fem-seks år:

»Min store drøm er, at man vil kunne udvikle en moderne biofarmaceutisk modgift, der kan produceres ved hjælp af fermentering, så vi kan gå bort fra at tappe antistoffer fra heste injiceret med slangegift. Det ville gøre en stor forskel for millioner af mennesker,« siger Andreas Laustsen.

De 25.000 kroner, som følger med titlen som Danmarks sejeste ingeniør, skal da også investeres i projektet:

»Min co-supervisor er lige nu i gang med at arrangere en ekspedition til det sydlige Australien i løbet af 2015 for at studere havslanger. Den forskningsrejse håber jeg at kunne koble mig på.«

Ingeniøren har lavet en aftale med Andreas om, at læserne i givet fald får lov at følge ham på ekspeditionen i form af tekst og fotos.

Hårdt arbejde betaler sig

Hvad er dit bedste råd til andre unge ingeniører med drømme?

»Det kedelige råd er, at hårdt arbejde betaler sig - også når det gælder de kedelige fag på studiet. Du skal vise, at du har rygrad. For mig har det betydet, at mange professorer og samarbejdspartnere har taget mig seriøst i en ung alder.

Det sjovere råd er, at man ikke skal lade sig slå ud af sin alder. Mange har tendens til ikke at ville stikke hovedet frem, men det er netop det, man skal gøre. De fleste har stor respekt for, at man prøver, og at man viser sin passion. For i længden skal man nok blive dygtig,« siger han.

Andreas Laustsen har takket ja til at blive ny blogger på Ingeniørens Engineer the future-site fra begyndelsen af december.

Seneste job

Undervisere NEXT Uddannelse København
Project Manager GEA Process Engineering A/S