Automationsingeniør: Kollegakurser giver svar på hverdagsproblemer

Selv om han oplever det som meget relevant at høre kollegerne fortælle om tekniske problemer fra deres hverdag på de interne kurser, kan de ikke stå alene, mener Mads Broge Richelsen, der derfor også deltager i eksterne kurser om f.eks. automationssystemer. Photo: BüroJantzen

Automationsingeniør Mads Broge Richelsen får stort udbytte af NNE’s interne praksisnære kurser, men det er også nødvendigt med eksterne kurser og konferencer for at holde sig opdateret, mener han.

I løbet af de godt tre år, civilingeniør Mads Broge Richelsen har arbejdet som automationsingeniør hos NNE, har han deltaget i ikke færre end 12 forskellige forløb i virksomhedens interne kursusprogram Peak (Pharma Engineering Advanced Know-how).

Nye jobtilbud hver uge. Tjek Jobfinder.

Nogle af de interne kurser kommer helt tæt på de problemer, han møder i sin dagligdag, hvor han udvikler automationssystemer til medicinalindustrien og mere specifikt arbejder med systemer inden for API-produktion (Active Pharmaceutical Ingredient).

»Man kan bedre relatere sig til det, fordi det er et problem, som ens kollega kan have stået i. Jeg tror ikke nødvendigvis, vi lærte mere end ved at læse en bog om det, men det blev mere virkeligt, fordi man levede sig ind i sin rolle,« civilingeniør Mads Broge Richelsen. Photo: BüroJantzen

Det gælder bl.a. kurset ‘Design of Distributed Control Systems’, hvor der var fokus på de tekniske problemer i forbindelse med rengøring af tanke til medicinfremstilling.

»Det blev meget relevant, fordi det er et af de allervigtigste problemer i mit arbejde lige nu, hvor jeg arbejder med kvalificering af anlæg, og hvor det er helt essentielt, at de automatiske processer for rengøring af tanke fungerer optimalt. Uden det kan man ikke få en godkendelse fra FDA-myndighederne,« forklarer Mads Broge Richelsen.

It-branchen jagter ledere, specialister og udviklere. Find det rette job for dig.

Relevansen øges af, at underviserne på Peak-kurserne som regel er kolleger fra NNE, der har en høj specialviden på området. Dermed bliver undervisningen og opgaverne målrettede og specifikke og åbner for gode, faglige diskussioner deltagerne imellem, fortæller han:

»Der er tekniske detaljer og finurligheder, som kan drille i en rengøringsproces, og det diskuterer vi på holdet, mens specialisten kan fortælle, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan man valgte at løse opgaven i virkeligheden.«

Mere motiverende

Den praksisnære kursusform tiltaler Mads Broge Richelsen. Han sætter pris på konkrete eksempler, der er tæt på dagligheden:

»Jeg kan også godt lide at deltage aktivt frem for énvejskommunikation, hvor man ikke kan relatere til indholdet. Når ens kolleger fortæller om problemer fra deres hverdag, som jeg kan støde på i morgen, bliver det mere relevant – og mere motiverende at være med.«

Stort behov for design- og udviklingsingeniører. Se dine muligheder.

Alligevel mener han ikke, at de interne kurser kan stå alene:

»Det er vigtigt at åbne sin horisont for noget udefra. Derfor deltager jeg også i kurser i andet regi inden for f.eks. automationssystemer. Peak-kurser er rigtig gode til at få ny viden om det interne, og så tager jeg på konferencer og eksterne kurser for at se, hvad der sker andre steder i industrien,« siger han.

Alt i alt er de interne kurser mere målrettede og direkte anvendelige, mens de eksterne er mere overordnede:

»Tager jeg et kursus hos en systemleverandør som f.eks. Emerson, vil de forklare over en bred kam, hvordan man laver automa­tionssystemer på eksempelvis kraftværker eller trykkerier, mens underviseren på et internt kursus dykker ned i, hvordan man laver automation specifikt til en medicinfabrik,« eksemplificerer han.

Mads Broge Richelsen har også været på Peak-forløb i den mere bløde, generelle ende som f.eks. et kursus i ‘consultative engineering’, der klæder deltagerne på til at forstå andre personlighedstyper og dermed forbedre samarbejdet.

Søger du job inden for procesteknik og kvalitet? Find det rette job for dig.

En af øvelserne var et rollespil, hvor deltagerne påtog sig forskellige roller som f.eks. konsulent, produktionschef, kvalitetschef og indkøbschef og med afsæt i disse personers interesser og deraf følgende interessekonflikter skulle forsøge at løse et problem med et forsinket produkt. Et problem, der også er hentet ud af virkeligheden.

»Man kan bedre relatere sig til det, fordi det er et problem, som ens kollega kan have stået i. Jeg tror ikke nødvendigvis, vi lærte mere end ved at læse en bog om det, men det blev mere virkeligt, fordi man levede sig ind i sin rolle.«

Seneste job

Operations Supervisor Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Process Engineer Novozymes A/S
IT-supporter Forsvarsministeriet